Vi søger mere personale!

 

Vi har travlt og er udkig efter mere personale!!

Nørregaard-Mieritz Advokatfirma er vi på udkig efter en ny sagsbehandler samt en ny advokatfuldmægtig eller yngre advokat. Vi leder efter dygtige kandidater, der ønsker at indgå i et stærkt advokat- og rådgivningsteam i Køge og omegn.

Den optimale ansøger er fagligt dygtig og har erfaring med et eller flere af følgende områder: Retssager, inkasso, selskabsret, entrepriseret og generel erhvervsret. Du vil komme til at beskæftige dig med hele processen i de enkelte fagområder, så det er vigtigt, at du kan bevare overblikket.

Kendskab til behandling af andre fagområder er en fordel, men ikke et krav.

Vi har tæt kontakt til vores klienter, og det er derfor vigtigt, at du er god til at kommunikere i øjenhøjde.

Stillingerne er som udgangspunkt tiltænkt at være en fuldtidsstilling, men vi tilpasser os gerne den rette kandidat. Løn- og arbejdsvilkår aftales nærmere og vil matche dine kvalifikationer.

Ansøgere med erfaring vil blive foretrukket.

Hvis du skal passe ind i vores dynamiske team, skal du have humor, være uhøjtidelig, have fleksibilitet og ansvarsbevidsthed. Du skal være med til at skabe løsninger og resultater for vores klienter.

Vi vil løbende invitere kandidater til samtale og vil derfor gerne høre fra dig snarest.

Er du den rette – har vi pladsen. CV med relevante papirer kan sendes til post@nmaf.dk. Yderligere oplysninger kan fås ved personlig henvendelse til Jesper Køppen Fenger-Mieritz, tlf. 26 83 40 60 eller Jeppe Nørregaard, tlf.nr. 31 95 97 88 .

(Nørregaard|Mieritz advokatfirma er et yngre og dynamisk advokatfirma, som har kontor i hjertet af Køge (Torvet). Vi rådgiver erhvervsdrivende og private om de fleste juridiske forhold. Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø og stor faglighed meget højt. Det har vi stor succes med – til glæde for både kunder og medarbejdere.)