Husk at registrer dit selskabs reelle ejere for at undgå tvangsopløsning

I foråret 2017 fik danske virksomheder pligt til at registrere deres reelle ejer. Det skete for at styrke indsatsen mod hvidvask og finansiering af terrorisme ved at sikre en øget gennemsigtighed i ejerforhold på erhvervsområdet.

Langt størstedelen af alle registreringspligtige virksomheder har allerede nu registeret deres reelle og legale ejere. Dog viser en undersøgelse fra Erhvervsstyrelsen, at 3,5 % af de registreringspligtige virksomheder fortsat mangler at registrere deres reelle og legale ejere. Det svarer til ca. 11.000 virksomheder.

Varsling om tvangsopløsning

Erhvervsstyrelsen fik med virkning fra juli måned 2018 mulighed for at tvangsopløse de virksomheder, der stadig ikke har registreret deres ejerforhold. Derfor udsender Erhvervsstyrelsen i skrivende stund varslingsbreve om tvangsopløsning til de registreringspligtige virksomheder og fonde, som endnu ikke har registreret deres ejerforhold. Virksomhederne får et varsel på 4 uger til at registrere deres reelle og legale ejere. Hvis de efter fristens udløb stadig ikke har forestået registrering, vil Erhvervsstyrelsen anmode virksomheden tvangsopløst.

Lad os hjælpe dig med registreringen

Registrering i Det Offentlige Ejerregister skal foretages digitalt hos Erhvervsstyrelsen. Registreringen af selskabets ejere skal være præcis, og tage hensyn til flere forhold, herunder eventuelt indirekte ejerskab gennem andre selskaber.

Registreringen foregår på Virk.dk, og kan foretages af selskabet selv, eller af en rådgiver.

Nørregaard│Mieritz Advokatfirma er specialister i erhvervsret, og har stor erfaring med registrering i Det Offentlige Ejerregister.

Vi tilbyder en fast pris på registrering af et selskab i Det Offentlige Ejerregister på DKK 1.500 eksklusiv moms – så er du sikret, at ejerskabet bliver registreret korrekt, og skal ikke frygte tvangsopløsning for manglende registrering.

Du er velkommen til at kontakte os på 88 93 95 00 eller post@nmaf.dk, hvis vi skal registrere dit selskabs reelle ejere, eller hvis du blot vil vide mere.