Konkurskarantæne - hård kurs imod konkursryttere

Der bliver slået hårdt ned imod konkursryttere og sjuskede erhvervsdrivende.

Reglerne om konkurskarantæne trådte i kraft den 1. januar 2014, og reglerne blev indført for at give skifteretterne et værktøj imod konkursrytteri.

Reglerne om konkurskarantæne finder anvendelse på den måde, at en kurator i et konkursbo tager stilling til, om ledelsens forretningsførelse i virksomheden har været groft uforsvarlig forud for konkursens indtræden.

Hvis kurator finder, at det er tilfældet, så kan han fremsende begæring til skifteretten om anlæggelse af karantænesag.

Ifalder man konkurskarantæne, så indebærer det, at man i en vis periode – typisk 3 år – ikke må deltage i ledelsen af et selskab.

Det betyder med andre ord, at man skal fratræde sine ledelsesposter og herudover, at man udelukkende må drive virksomhed, såfremt man er indstillet på, at det foregår med personlig hæftelse.

Det er derfor vigtigt, mere end nogensinde før, at man som deltager i en virksomheds ledelse sørger for, at virksomheden drives korrekt og lovligt – også selvom virksomhedens økonomi skrænter, og en konkurs truer.

Siden reglernes ikrafttræden er der blevet afsagt adskillige karantæner, og der blev allerede i begyndelsen af reglernes anvendelse, lagt en forholdsvis hård kurs af skifteretterne.

Først og fremmest er det nødvendigt at understrege, at reglerne er formuleret sådan, at beslutningen om konkurskarantæne beror på en konkret vurdering.

Det er derfor ikke muligt at fastsætte en simpel formel for, hvornår man kan ifalde konkurskarantæne, og hvornår man vil gå fri.

De mest typiske situationer har dog været overtrædelse af bogførings-, årsregnskabs- og momsloven samt forhold af misbrugslignende karakter.

Det kommer i den forbindelse særligt bag på mange, at overtrædelse af bogføringsloven kan medføre konkurskarantæne.

Den maksimale længde af straffen har derimod indtil for nyligt været lettere at anslå, idet det som nævnt er udgangspunktet, at konkurskarantænen skal gælde for 3 år.

Til dette udgangspunkt har Højesterets imidlertid den 14. februar 2017 tilføjet en væsentlig nuance, såfremt der er anlagt flere sager samtidig imod samme person.

A blev den 10. marts 2015 af skifteretten pålagt konkurskarantæne i 3 år for sin uforsvarlige forretningsførelse af to forskellige selskaber.

Skifteretten behandlede begge sager samlet og fastslog, at A skulle pålægges konkurskarantæne i 3 år og hertil, at 3-årsfristen for begge sager skulle regnes fra det tidspunkt, hvor kendelserne var endelige og løbe sideløbende.

A kærede skifterettens afgørelse og påstod frifindelse, men Landsretten valgte – uden at kurator i øvrigt havde nedlagt påstand herom – at kumulere karantæneperioderne, sådan at disse skulle løbe i forlængelse af hinanden.

Det var Højesteret enig i.

-oOo-

Kursen imod ledelser, som ikke lever op til standarden for forsvarlig forretningsførelse, er som nævnt hård, og karantænestraffen kan tilmed nu med den seneste retspraksis in mente kumuleres.

Det gode råd fra Nørregaard Mieritz Advokatfirma er derfor, at ledelsen af en virksomhed altid – også i afviklingssituationer – skal varetages forsvarligt.

Selvom virksomheden helt åbenbart ikke kan fortsætte, så skal man altså fortsat bogføre og overholde samtlige sine øvrige forpligtelser som leder af en virksomhed.

Nørregaard Mieritz Advokatfirma er specialister i erhvervsret og står altid klar til at rådgive dig, hvis din situation virker håbløs, og vi sørger for at hjælpe dig sådan, at du lander på benene igen. Du kan kontakte os på post@nmaf.dk.