Nyt lovforslag om nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte

Som oprindeligt aftalt i forbindelse med indgåelsen af finanslovsaftalen for 2016, har Skatteministeriet den 16. december 2016 nu endeligt sendt et lovforslag i høring, vedrørende en gradvis nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte frem mod år 2020.

Når en familieejet virksomhed skal overdrages til fra én generation til en anden, skal der betales afgift til staten. Finder generationsskiftet sted fordi virksomhedsejeren dør, og virksomheden derfor skal overtages af arvingerne, betales der boafgift på 15%. Er der tale om generationsskifte i levende live, fordi virksomhedsejer vælger at overdrage virksomheden som gave, betales der gaveafgift på 15%.

Fremsættes og vedtages lovforslaget, vil bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomhed gradvist blive nedsat fra 15% til 5% frem mod år 2020. For at drage nytte af lempelsen, er det et krav at følgende 5 betingelser er opfyldt:

1)    Overdrager skal have ejet virksomheden i mindst 1 år umiddelbart forud for overdragelsen eller dødsfaldet. Det spiller ingen rolle, om virksomheden har været ejet personligt eller gennem et selskab.

2)    Overdrager eller dennes nærtstående skal have deltaget aktivt i virksomhedens drift i væsentligt omfang i mindst 1 år.

3)    Virksomheden skal overdrages til overdragerens nære familie, dvs. børn, børnebørn m.v.

4)    Erhververen af virksomheden skal eje virksomheden i minimum 3 år efter erhvervelse.

5)    Betingelserne for skattemæssig succession skal være opfyldt.

Sidstnævnte om skattemæssig succession skal forstås således, at overdragelsen skal opfylde kriterierne for skattemæssig succession, men at det er ikke et krav, at man rent faktisk vælger en successionsoverdragelse.

Succession betyder, at overdragerens skattemæssige stilling videregives (succederes) til erhververen, og at der dermed ikke sker beskatning i forbindelse med selve overdragelsen.

Det er en betingelse for skattemæssig succession, at der ikke er tale om overdragelse af en såkaldt ”pengetank”. Pengetanke er ”passive” virksomheder, hvis primære formål er at eje kontanter, værdipapirer, udlejningsejendomme og lignende. Lovforslaget vil i øvrigt også medføre en stramning af pengetanksdefinitionen, så den eksempelvis også omfatter projektejendomme og byggegrunde.

De nye regler understøtter det generelt gode råd om, at generationsskifte skal overvejes i god tid.

Nørregaard│Mieritz Advokatfirma har stor erfaring indenfor rådgivning om virksomhedsoverdragelser, og du er velkommen til at kontakte os på post@nmaf.dk, såfremt du vil vide mere.

Persondata hvad med hjemmearbejdspladsen?

Den nye persondataforordning træder i kraft i Danmark pr. 25. maj 2018.

Mange virksomheder er allerede ved at forberede den interne persondatabeskyttelse, men flere overser, at persondataforordningen også får betydning for medarbejderes brug af computere, smartphones, tablets m.v. udenfor arbejdstiden.

Når Persondataforordningen træder i kraft i Danmark den 25. maj 2018, er det ikke blot virksomhedernes centrale databehandling der skal leve op til helt nye og skærpede krav, da også medarbejderes tilgang til virksomhedens data fra hjemmet bør få et eftersyn.

Datatilsynet udtalte sig sidste år kritisk om en sag fra en kommune, hvor en medarbejder havde gemt en række referater på en USB-nøgle, og derefter havde gemt filerne på sin private server. En anonym person hackede sig senere ind på medarbejderens private server, hvormed filerne blev tilgængelige for uvedkommende. Datatilsynet fandt det kritisabelt, at filerne var blevet lagret på en privat server, hvorpå kommunen ikke havde kontrollen over datasikkerheden.

Kritikken er interessant, da netop tilgang til arbejdsdata hjemmefra for mange er helt normalt, og ikke giver anledning til de store overvejelser. Hvis man som virksomhed stiller data til rådighed for sine medarbejdere uden for kontoret, bør man som minimum gøre sig følgende 5 overvejelser:

1)    Hvis der lagres oplysninger på medarbejderens enhed, således at enheden ikke blot bruges som terminal op mod virksomhedens dataserver, men at der også lagres selv minimale mængder data på enheden, bør den lagrede data krypteres.

2)    Hvis forbindelsen mellem medarbejderens enhed og virksomhedens dataserver etableres via opkaldsforbindelse (mobildata, bredbånd, telefon m.m.), skal virksomheden foranstalte mod, at uvedkommende kan koble sig på virksomhedens dataserver, herunder eksempelvis ved indførelse af passwords eller tilbagekaldsfunktion. I samme omgang bør virksomheden overveje, om der skal etableres ’låste’ tidsrum, hvor der ikke kan oprettes forbindelse til virksomhedens data – for eksempel om natten.

3)    Hvis medarbejderen har brug for at printe data fra sin enhed, skal virksomheden fastsætte klare regler for opbevaring og destruktion af det printede, ligesom virksomheden skal instruere sine medarbejdere i disse regler.

4)    Hvis medarbejderen benytter sin enhed til andet end arbejdsmæssigt brug, eksempelvis til skole eller i fritiden, skal virksomheden fastsætte klare regler for anden anvendelsen, ligesom virksomheden skal etablere relevante og nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.

5)    Ved trådløs kommunikation, eksempelvis mellem medarbejderens enhed og en trådløs printer, skal virksomheden fastsætte retningslinjer for at sikre datasikkerheden under den trådløse dataoverførsel, således at denne datastrøm ikke kan opfanges af uvedkommende.

Ovenstående 5 punkter giver et godt, generelt billede af kravene til datasikkerhed på hjemmearbejdspladsen. Listen kan dog ikke stå alene, og kravene varierer meget afhængigt af, hvilken type data der skal tilgås fra hjemmet. Er der eksempelvis tale om personaleadministration, er kravene væsentligt mere vidtgående.

Nørregaard│Mieritz Advokatfirma har stor erfaring indenfor rådgivning om persondataforordningen, og du er velkommen til at kontakte os på post@nmaf.dk, såfremt du vil vide mere.

Konkurskarantæne - hård kurs imod konkursryttere

Der bliver slået hårdt ned imod konkursryttere og sjuskede erhvervsdrivende.

Reglerne om konkurskarantæne trådte i kraft den 1. januar 2014, og reglerne blev indført for at give skifteretterne et værktøj imod konkursrytteri.

Reglerne om konkurskarantæne finder anvendelse på den måde, at en kurator i et konkursbo tager stilling til, om ledelsens forretningsførelse i virksomheden har været groft uforsvarlig forud for konkursens indtræden.

Hvis kurator finder, at det er tilfældet, så kan han fremsende begæring til skifteretten om anlæggelse af karantænesag.

Ifalder man konkurskarantæne, så indebærer det, at man i en vis periode – typisk 3 år – ikke må deltage i ledelsen af et selskab.

Det betyder med andre ord, at man skal fratræde sine ledelsesposter og herudover, at man udelukkende må drive virksomhed, såfremt man er indstillet på, at det foregår med personlig hæftelse.

Det er derfor vigtigt, mere end nogensinde før, at man som deltager i en virksomheds ledelse sørger for, at virksomheden drives korrekt og lovligt – også selvom virksomhedens økonomi skrænter, og en konkurs truer.

Siden reglernes ikrafttræden er der blevet afsagt adskillige karantæner, og der blev allerede i begyndelsen af reglernes anvendelse, lagt en forholdsvis hård kurs af skifteretterne.

Først og fremmest er det nødvendigt at understrege, at reglerne er formuleret sådan, at beslutningen om konkurskarantæne beror på en konkret vurdering.

Det er derfor ikke muligt at fastsætte en simpel formel for, hvornår man kan ifalde konkurskarantæne, og hvornår man vil gå fri.

De mest typiske situationer har dog været overtrædelse af bogførings-, årsregnskabs- og momsloven samt forhold af misbrugslignende karakter.

Det kommer i den forbindelse særligt bag på mange, at overtrædelse af bogføringsloven kan medføre konkurskarantæne.

Den maksimale længde af straffen har derimod indtil for nyligt været lettere at anslå, idet det som nævnt er udgangspunktet, at konkurskarantænen skal gælde for 3 år.

Til dette udgangspunkt har Højesterets imidlertid den 14. februar 2017 tilføjet en væsentlig nuance, såfremt der er anlagt flere sager samtidig imod samme person.

A blev den 10. marts 2015 af skifteretten pålagt konkurskarantæne i 3 år for sin uforsvarlige forretningsførelse af to forskellige selskaber.

Skifteretten behandlede begge sager samlet og fastslog, at A skulle pålægges konkurskarantæne i 3 år og hertil, at 3-årsfristen for begge sager skulle regnes fra det tidspunkt, hvor kendelserne var endelige og løbe sideløbende.

A kærede skifterettens afgørelse og påstod frifindelse, men Landsretten valgte – uden at kurator i øvrigt havde nedlagt påstand herom – at kumulere karantæneperioderne, sådan at disse skulle løbe i forlængelse af hinanden.

Det var Højesteret enig i.

-oOo-

Kursen imod ledelser, som ikke lever op til standarden for forsvarlig forretningsførelse, er som nævnt hård, og karantænestraffen kan tilmed nu med den seneste retspraksis in mente kumuleres.

Det gode råd fra Nørregaard Mieritz Advokatfirma er derfor, at ledelsen af en virksomhed altid – også i afviklingssituationer – skal varetages forsvarligt.

Selvom virksomheden helt åbenbart ikke kan fortsætte, så skal man altså fortsat bogføre og overholde samtlige sine øvrige forpligtelser som leder af en virksomhed.

Nørregaard Mieritz Advokatfirma er specialister i erhvervsret og står altid klar til at rådgive dig, hvis din situation virker håbløs, og vi sørger for at hjælpe dig sådan, at du lander på benene igen. Du kan kontakte os på post@nmaf.dk.

Velkommen til Advokat Mette Pugholm

 

Velkommen til Advokat Mette Pugholm

Mette er advokat og beskæftiger sig primært med erhvervsretlige forhold og retssager. Mette er specialiseret indenfor procesret , konkursret, obligationsret og skatteret ligesom hun bistår i ejendomshandler.

Privat bor Mette i København med sine to børn.

Vi ønsker Mette velkommen til vores stærke og dynamiske hold!!

Nørregaard-Mieritz Advokatfirma beskæftiger nu 4 advokater, 2 advokatfuldmægtige og 5 sagsbehandlere/administrativt personale.

Foto (C) CoverGanda